Barolo – vinens konge!
Fra superårgangen 2012.
Barolo er en af Italiens største vine og mange vil mene: den største vin. Samtidigt er det en vin, der kan konkurrere mod de bedste vine fra alle andre vindistrikter i verden. Men det er ikke en begyndervin. Den har en dybde, kompleksitet og holdbarhed, man skal lære at forstå og tålmodighed er således en dyd, når man skal sætte sig ind i Baroloens verden.
Denne vin har ligget på slovenske egetræsfade i 24 måneder, hvor efter den har modnet i flasken i yderligere 12 måneder.
Elio har med denne vin forsøgt (med succes) at skabe en klassisk Barolo. Vinen har alt det, vi forventer af en klassisk Barolo – bør opleves.
Serveringstemperatur: 18-20 ̊
Vinhuset Filippino har hjemme i byen Neive 12 km. fra Alba i Piemonte og har produceret vine siden det tidlige 19. århundrede. Først i 50’erne kom familiens navn på labels, da man valgte egen produktion frem for at videresælge druerne til andre producenter. Elio Filippino varetager i dag vinproduktionen med hjælp fra hans mor Lucia, hans søster Ivana og hans hustru Miriam.
Produktionen af familiens røde vine sker næsten udelukkende på Piemonte druesorterne Nebbiolo (Barolo, Barbaresco) og Barbera (Barbera d’Alba). Familien producerer dog også to fremragende hvide vine på druerne Arneis og Cortese di Gavi. Ligeledes produceres en lækker Moscato d’Asti
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.