Om Bourgogne
De første skriftlige kilder, der beskriver vindyrkning i Bourgogne, stammer fra 312 e.Kr. Her beskrives vinmarkerne med rødder så dybe og sammenfiltrede, at der er umuligt at grave i jorden. Vindyrkningen må altså have været veletableret på dette tidspunkt.
 
Berlingske tidendes vinanmelder Søren Frank beskriver en Bourgognevin således: ”Den ultimative nydelse – Vinelskerens vin. Når man finder den rette vin på det rette tidspunkt, kan man simpelthen bare ikke lade være. Den perfekte Bourgogne byder på så skamløs megen nydelse, så megen glæde, velvære og sensualitet, at ingen andre vine kan være med. Har man oplevet en af de store cru’er, når den står i fuld flor og mærket dens intensitet og den kraft, vinen trods dens tilsyneladende lethed, sender gennem kroppen – en energi, som bedst kan sammenlignes med tantra-religionens kundalini – så er man simpelthen nødt til at opleve det igen, koste hvad det vil. Og det vil det!”
 
La Côte de Nuits
Vinene fra La Côte de Nuits er generelt mørkere, dybere og lagrer bedre end vinene fra La Côte de Beaune. Vinene har mere finesse, substans og koncentration. Området lægger jord til klodens uomtvistelig største Pinot Noir-vine – alt efter preferencer verdens bedste rødvine overhovedet (Citat Søren Frank, mad og vin anmelder, Berlingske).
Essensen af Côte de Nuits må være byerne; Gevrey, Chambolle og Vosne, der præsenterer en perlerække af formidable vine.
 
La Côte de Beaune
Rødvinene far Côte de Beaune, der er dobbelt så stor som Côte de Nuits, er generelt lysere og har mere smag af røde bær end de mørke bær fra Nuits. Der er ikke meget lakrids og ikke samme dybde og koncentration. De er lysere og blødere i stilen – undtaget Pommard, der præsenterer mørke og kraftige vine. Côte de Beaune er kendt for at være verdens måske bedste hvidvinsområde, primært grundet 3 kommuner: Mersault, Puligny- og Chassagne- Montrachet.
 
Druerne
Bourgogne er Pinot Noir område. Alle andre områder i verden forsøger, at producere en Pinot Noir-vin, der minder om de verdenskendte og anerkendte vine fra Bourgogne. Vinbønderne mener dog ikke, at man smager Pinot Noir druen i Bourgognevin. For dem er druen blot budbringer for terroir'et - det vil sige jordbunden og undergrunden.
Efter den amerikanske filmsucces Sideways har der været en stor hype og interesse for Pinot Noir druen, hvilket den lokale bourgunder ikke har meget til overs for, da det jo er terroir'et, der giver vinen sin karakter.
 
Bourgognes hvidvine er lavet på Chardonnaydruen. Kamæleondruen - der i Chablis giver en sprød og slank vin med grønligt skær, og som i Montrachet giver en stor, fed, fadlagret vin med dyb gylden kulør.
 
I Bourgogne finder man også mindre vinproduktion på druesorterne Aligoté og Gamay.
 
Årgange
Vi har i første omgang valgt at importere vine fra årgang 2009. Grunden til dette er at årgang 2009 regnes for den bedste Bourgogneårgang siden den fantastiske 2005, som stort set er umulig at komme i nærheden af.
 
2009 En stor årgang...
I 2009 har vinstokke haft ideelle forhold hele året. Hele august og september bør på masser af sol og varme og gave druer af ekstraordinær kvalitet. Allerede nu lige efter gæringen kan det afsløres, at 2009 bliver en stor årgang. I begyndelsen af september havde druerne allerede perfekt modenhed med en ideel balance af sukker / syre / aroma. Vejret var helt frem til høsten ægte sommervejr, der betød perfekt sundhed i vinstokkene.
 
Tidligere årgange
Røde Côte d’Or-vine
Vi taler om grand cru- og premier cru-vine, men også de kommunale appellationer som Gevrey-Chambertin, Vosne Romanée, Pommard og lignende fra gode producenter.
2008 var et bedre år end 2007. Det dygtige har lavet flotte vine, andre har lave vine, der skal drikkes ret unge.
2007 var præget af en ret elendig sommer, men de vinbønder, der ventede med at høste til en række tørre og solrige dage i september, lavede glimrende vine, der vil kunne udvikles fint. Andre vine bør drikkes ret unge.
2006 var over gennemsnittet, men ikke i nærheden af de højder man oplevede året før. Råd åd megen god Pinot Noir.
2005 var en stor årgang, der gav os mange fremragende vine.
2004 var en god årgang lidt over middel.
 
2008, 2007, 2006, 2005, 2004 og 2003 skal have lov til at ligge.
2002, 2001, 2000, 1999 og 1998 kan man drikke nu. 
1996, 1997, 1995, 1994, 1993 og 1992 skal drikkes nu – tidligere årgange skulle været drukket.
 
Hierarkiet i Bourgogne
Grand Cru – Toppen af kransekagen. Udgør kun 2 % af Bourgognes samlede produktion.
 
1. Cru – Disse vine bør være af høj kvalitet. Vinmageren har ingen undskyldning for ikke at lave gode karakterfaste og koncentrerede vine, der kan gemmes i minimum 5 år. Udgør ca. 15 % af Bourgognes produktion. 1. Cru markerne er placerede på den bedste plads midt på skråningerne, medmindre den er optaget af en Grand Cru mark.
 
Villages – Dette står for kommunale appellationer. Disse vine udgør ca. 30 % af Bourgognes samlede produktion. Vine med betegnelsen Côte de Nuits Villages anses normalt for at være af lidt højere kvalitet end vine med betegnelsen Hautes Côtes de Nuits.
 
Hautes – Hautes Côte de Nuits/Beaune ligger geografisk vest for Côte d’Or, som er samlebetegnelsen for Côte de Beaune og Côte de Nuits, som er hjertet i Bourgogne.